• Skolens profil
  • Undervisningsmiljøvurdering
  • Studie- og ordensregler
  • Skolebestyrelsen
  • Ledelse og udvalg
  • Personale
  • Kontor og pedeller
  • Internationalt samarbejde
  • Projekter Langkær er med i 
  • For forældre
  • For censorer
  • Langkærforeningen
  • Eksamensresultater
  • Uddannelsesstatistik
  • Elevmiljøundersøgelse 2010








 

Hovedpunkterne i Langkærs Profil er

  • En varieret og intensiv undervisning
  • Vejledning og faglige støtte til den enkelte elev
  • En udfordrende og rummelig skolekultur med mange tilbud efter skoletid
  • Et udbygget samarbejde med folkeskoler, videregående uddannelser, partnerskoler i udlandet og erhvervslivet
  • Et velfungerende elevdemokrati


På Langkær kommer du længere

Langkær er et uddannelsessted, der er præget af åbenhed og tolerance. Vi er et ungt samfund, der er lige så livligt og spraglet som den store verden udenfor. Her kan du møde elever og lærere fra mange forskellige miljøer, kulturer og lande. Vi inspirerer hinanden, og vi mødes for at lære. Af hinanden og med hinanden.

På Langkær arbejder vi for, at skolen både er et godt værested og et godt lærested. Vi ved, at hvis du føler dig godt tilpas på skolen og kan udfolde dig her, så har du også bedre muligheder for at udvikle dig og komme langt fagligt. Derfor tilbyder vi en række frivillige aktiviteter efter skoletid. Det betyder, at du kan dyrke mange forskellige interesser på skolen, og det styrker sammenholdet på tværs af klasserne.

Skolen danner ramme om nogle vigtige år i dit liv, og vi stiller mange ressourcer til din rådighed. Til gengæld forventer vi, at du er aktiv, indstillet på samarbejde og, at du ønsker at udvikle dig fagligt og menneskeligt, så du i løbet af dine år på skolen går fra at være elev til at blive studerende.

Uddannelse er først og fremmest dannelse. Dannelse handler om nysgerrighed og om at kunne se på verden fra mange forskellige synsvinkler. Du skal lære at prøve din egen og andres kunnen af, du skal kunne kæmpe for dine idéer og meninger, men du skal også respektere fælles spilleregler og saglig uenighed.

Kunst og oplevelser er vigtige elementer både i fagene og i vores kultur generelt. Vi giver dig scenen til selv at udtrykke dig og til at opleve kunst på professionelt niveau. Langkær er fuld af oplevelser – også nogle, der er større end dig selv.

.

 
Langkær Gymnasium & HF - Kileparken 25 - 8381 Tilst - Tlf: 86 24 20 11 - mailto@langkaer.dk