Fastholdelsespolitik på Langkaer
Alle ungdomsuddannelser i Danmark er forpligtiget til at have en fastholdelsespolitik, så den enkelte skole tager sit ansvar i forhold til at sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse.
Langkaer Gymnasium, HF og IB World School lægger stor vægt på at skabe de bedst mulige rammer for den enkelte elevs sociale og studiemæssige trivsel. Målet er, at den enkelte elev gennemfører sit uddannelsesforløb med det bedst mulige menneskelige og studiemæssige resultat.
Inden skolestart
Det er vigtigt, at den enkelte elev har et realistisk billede af den uddannelse, der påbegyndes. Det sikres ved information på hjemmesiden, gennem skriftligt materiale, gennem deltagelse i brobygningsforløb og ved informationsmøder på Langkaer og på grundskolerne.
Langkaer uddanner hvert år 30 elevambassadører, som har flere funktioner. Elevambassadørerne kommer rundt til arrangementer på grundskoler og efterskoler og er trænede i at give ung til ung vejledning om overgangen fra grundskole eller efterskole til de uddannelser, Langkaer udbyder.
Skolestart og støttemuligheder
Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Derfor arbejder vi målrettet for, at skolen både er et spændende lærested og værested.
Introduktionen omfatter en grundig præsentation af fagene, fagenes metoder og fagenes skriftlighed.
Alle nye elever orienteres af skolens vejledere om uddannelsen, forskellige støttemuligheder og vejledningsindsatsen. Den enkelte elev vejledes i forhold til individuelle behov, vejlederen koordinerer støttemuligheder for den enkelte og samarbejder med relevante eksterne parter herunder Ungdomspsykologisk Rådgivning, Studievalg Østjylland og UU-Aarhus.
Alle nye elever screenes af skolens læsevejledere det er primært danskfaglige færdigheder, herunder læsehastighed, som screenes. Der udarbejdes en screeningsprofil for den enkelte elev, så der kan sættes ind med støttemuligheder, hvis det skønnes nødvendigt.
I forbindelse med længerevarende sygdom tilbyder skolen ekstraundervisning.
En del af introduktionen er endvidere en fire døgns tur til Sverige omfattende kanosejlads, teltgrupper, madlavning samt biologiske og idrætsfaglige øvelser.
For HF-eleverne er der en tredagstur med teambuilding og faglige øvelser.
Samarbejdet om den enkelte klasse
Anders Østergaard
Rektor