
Vejlederne Line Beese Rasmussen, Lone Hoffmann Hansen, Poul Victor Kjærulff i Gymnasiet og Anne Karoline Iversen og Ruth Jensen i HF
Vejledning
I gymnasiet og på HF får eleverne studievejledning, som omfatter personlig, individuel vejledning og kollektiv vejledning.
Individuel vejledning
Den individuelle vejledning er et tilbud til den enkelte elev, som kan give støtte til at kunne gennemføre uddannelsen på normal tid. Vejledningen vil typisk omfatte samtaler om studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsesforløbet. Vejledningen omfatter også forhold, der er af betydning for senere valg af uddannelse og erhverv som for eks. valg af studieretning, fag og linje.
Kollektiv vejledning
Den kollektive vejledning er fælles for grupper af elever, ofte hele klasser. Den omfatter både en introduktion til generelle studiemetoder og arbejdsvaner, information om valgfag og orientering om en række forhold, der er vigtige for at kunne træffe realistiske og velbegrundede valg af uddannelse og erhverv efter gymnasiet. Der gives orientering om de tilbud, der er til rådighed i Studievalg Østjylland og Ungdommens Uddannelsesvejledning samt den nationale uddannelsesportal, Uddannelsesguiden.
FAQ - Videregående uddannelse - hyppigt stillede spørgsmål